Disse regler skal du være opmærksom på i forhold til en børneopsparing
Børneopsparingen er dit barns økonomiske sikkerhedsnet. Et aktiv, der kan følge med gennem de dynamiske og udviklingsrige barneår helt op til, voksenlivet begynder, og ansvaret for egen økonomi grundsættes. Dog er der nogle regler, der er vigtige at være opmærksom på, når du opretter en børneopsparing: En sådan opsparing er en personlig ting; den oprettes via dit barns CPR-nummer, og derfor er det ikke muligt at oprette flere konti i forskellige banker. Der er desuden en beløbsgrænse for hvor meget, du må sætte ind pr. måned – eller pr. år. Beløbet må i sidste ende højst være 36.000 kr. så den månedlige beløbsgrænse er 250 kr., og den årlige grænse er 3.000 kr. Skulle det blive nødvendigt at flytte opsparingen fra én bank til en anden, er det muligt. Du er dermed ikke stavnsbundet til én bestemt bank, når opsparingen er oprettet.
Udbetaling af børneopsparingen
En børneopsparing har flere muligheder for udbetaling, som bør overvejes nøje alt efter hvilke behov og omstændigheder, der gør sig gældende i netop dit barns liv. Den kan tidligst udbetales fra dit barn er 14 år gammelt. På dette tidspunkt er det oplagt evt. at bruge den som en form for konfirmations-udbetaling. Du kan også med fordel vælge at vente med at udbetale den, til barnet er myndigt. På den måde kan den tjene som en god støtte til, når uddannelsen skal tages, og et nyt hjem skal skabes. Dog er der en øvre grænse på en børneopsparing, der hedder 21 år. Det vil sige, at opsparingen senest skal udbetales eller konverteres til en almindelig opsparing på dette tidspunkt. Der er mange fordele ved at oprette en børneopsparing til dit barn. Det er en langsigtet hjælp til at starte en tilværelse som selvstændig og myndig samfundsborger. Der kan også være en god fortjeneste på at oprette en børnopsparing ved en højere rente. I TV indslaget på Ekstrabladet.dk, kan du se en debat omkring renter på netop børneopsparingen.