Børneopsparingen og forældrekøb af studielejlighed

Børneopsparingen er dit barns aktiv. Et progressivt og fremadrettet økonomisk sikkerhedsnet, som skal fungere som en hjælp til nogle af de mange vigtige ting, der vil opstå, når børnene flyver fra reden, og livet skal udforskes og leves – også økonomisk. Har du tænkt på, hvad du kan gøre for at bidrage til en stabil boligsituation for dit barn, når statussen ændres til ”udeboende”?

Forældrekøb – en god investering

Forældrekøb er en helt unik mulighed for at give dit barn en hjælpende hånd i boligjunglen. Det foregår på den måde, at du køber en bolig med det formål at leje den ud til dit barn. Det giver mulighed for en god bolig til en rimelig og fair husleje, som er til at betale for en ung studerende. Derudover kan det vise sig at blive en helt god investering på sigt for dig som forælder.

Hvis du har brug for mere information omkring forældrekøb, kan du på BRFkredit’s side om boligkøb ‘Bliv en bedre boligkøber’ blive klogere på alt om et boligkøb, bl.a. forældrekøb. Børneopsparingen giver mange muligheder, når det kommer til at etablere et hjem med alt, hvad det indebærer af møbler og inventar. Mange unge mennesker overraskes over, hvor dyrt det egentlig er at flytte hjemmefra. At få anskaffet sig nok møbler til at fylde flere rum ud, at købe nødvendige ting som gryder, pander og bestik mm.

Det hele koster – derfor er børneopsparingen en god hjælp. Den kan gøre hele flytningen og etableringen meget mere overskuelig for det unge menneske, der skal flytte hjemmefra og dermed starte en helt ny tilværelse. Dermed kan man sige, at du med et forældrekøb klarer det grove. Så klarer børneopsparingen resten og giver samtidig en uvurderlig tryghed i en ellers lidt forvirrende fase af livet.

Dermed er det ikke kun på den økonomiske side, at børneopsparingen understøtter – også rent psykologisk betyder det noget at vide, at man har en sikker base at vende tilbage til og trække på.